Men har du nogensinde forsøgt at oprette en ekstra ULEV-operation på en åben produktionsordre (PO)?
Det er jo nemt nok at tilføje en ekstra 'almindelig' operation på en åben PO, men en ny ULEV-operation skal jo hænge sammen med indkøbs-modulet, så man rapporterer den ved at varemodtage den tilknyttede indkøbsordre (IO), præcist som det sker for ULEV-operationer, der er defineret i stamdata.
Men det burde jo være nemt nok, og det er det (næsten) også.
1. Sørg for at stamdata er klar: Planlægningsgruppe, leverandør, ULEV-IO-type osv.
2. Opret operationen på den åbne PO. (Ikke noget specielt her)
3. Opret indkøbsordren. (Og nu begynder bøvlet)
Man kan ikke oprette ULEV-IO i PPS200.
(Meddelelse: En indkøbsordre til underleverandør kan ikke registreres i PPS200. Brug PPS170 i stedet.)
Nå, så må vi prøve PS170, og oprette manuelt med F17
PPS170/A: Husk Tjenesteproces=Strukturtype, Tjeneste=Operationsnummer (4 decimaler)
PPS170/E: Husk ULEV-ordretype, korrekt antal og pris.
PPS170/F: Og så knækker filmen! Felterne til 'Ref. ordrenummer' er låst :-(
Ja, af uforklarlige årsager, så kan man ikke indtaste et ref.ordrenummer, når man har valgt en ULEV-ordretype. (OG det er jo her, at det er mest relevant.)
Løsning:
I PPS170/E vælges en 'almindelig' ordretype.
Så kan man i F-billedet få lov til at indtaste ref.ordrenummer (kategori=1, ordre/opr.nr.).
Og til sidst går man så ind i E-billedet igen, og ændrer til ULEV-ordretypen.
Så vil ULEV-operationen opføre sig som den skal, og man kan rapportere ved at varemodtage indkøbsordren.
Bemærk: Da det jo er en ekstra operation, så skal man ikke tænke på varen kostpris, men efterkalkulen vil derimod afspejle, at man har haft de ekstra-omkostninger, som kommer fra den ekstra operation.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar